Nedlæggelse af hvidteordningen

Selve forslaget

Hermed fremsætter jeg forslag om at ændre vedtægternes § 2, så hvidteordningen nedlægges og kontingentet nedsættes tilsvarende.

NB! Ved en vedtægtsændring skal mindst 41 huse være repræsenteret, og ¾ af stemmerne skal være for ændringen. Hvis der ikke er 41 huse repræsenteret, men forslaget alligevel samler ¾ af de afgivne stemmer, afholdes der en ekstraordinær generalforsamling. Her kan forslaget vedtages, hvis 2/3 af de dér afgivne stemmer er for forslaget. Det fremgår af foreningens vedtægter, § 12. 

§ 2, nr. 6, i dag

Forslag til ny formulering

"§ 2 Foreningens formål er:

"§ 2 Foreningens formål er:

6. at vedligeholde ejendommene med hvidtning, således at de pr. 1. marts 1981 eksisterende rødstensudsmykninger og gesimser ikke tildækkes. Dog har hver ejer ret til selv at lade sit hus hvidte eller hvidmale, men på en ensartet måde, som kan godkendes af foreningens bestyrelse."

6. at påse, at ejerne vedligeholder deres ejendomme med hvidtning på forsvarlig vis. De pr. 1. marts 1981 eksisterende rødstensudsmykninger og gesimser må ikke tildækkes. I overensstemmelse med lokalplan nr. 269 kan et hus kun males i stedet for hvidtes, hvis huset ved den seneste vedligeholdelse lovligt blev malet."

 Nordre Allé 1 og 2 fra den såkaldte "restrunde" skal selvfølgelig ordnes i år uanset dette forslag.

Hvorfor bør vi afskaffe ordningen?

Lad mig slå ét fast: Hvidteordningen har positive træk af solidaritet og tradition, som jeg gerne ville bevare. Ordningen har nok betydning for huspriserne. Den sikrer i teorien, at husene vedligeholdes forsvarligt, og at kvarteret ser pænt ud (i praksis er der på det seneste dog gået for lang tid mellem hver hvidtning, da der bl.a. ikke har været penge nok til at hvidte husene med tilpas korte mellemrum). Den enkelte grundejer slipper for besværet med at finde kvalificerede håndværkere, indhente tilbud, overvåge og bedømme arbejdet og ikke mindst betale den store regning på én gang. Byrden for de dyre huse fordeles på flere hænder og når mange huse i dag ikke er så dyre at vedligeholde, skyldes det jo, at de på et tidspunkt er blevet nedrenset på foreningens regning.

Da bestyrelsen for nogle år siden foreslog generalforsamlingen, at ordningen skulle nedlægges, stemte jeg derfor for, at vi skulle finde en løsning, så den kunne fortsætte. Nu har hvidteudvalget opfyldt sit mandat om en løsning ved at aflevere et fint oplæg til generalforsamlingen. Oplægget indeholder som bekendt to modeller for videreførelse.

Efter at have boet her i nogle år er jeg ikke desto mindre nået til den erkendelse, at det mest fornuftige er at ophøre med den kollektive hvidtning. Min holdningsændring skyldes, som ovenfor beskrevet, ikke en ideologisk modstand mod ordningen, men derimod at der er for mange usikre faktorer, for mange justerbare "håndtag", vi ikke har indflydelse på:

Hvidteomkostningerne – hvor meget stiger priserne med bare i de næste 7½ år? Vil vi være med til løbende at sætte kontingentet i vejret i takt med byggeprisindekset som forudsat?

Husenes tilstand – kan vi lave et skøn over husenes tilstand og deres nødvendige behandling i løbet af de næste 7½ år? Vi havde forventet, at alle kalkede huse nu var blevet nedrenset, men vores hvidtekonsulent, Christian Herløw, har vurderet, at enkelte huse bør nedrenses igen.

Kontingentstørrelsen – en del grundejere finder kontingentet for højt. Hvor mange kan have problemer med at betale?

Restancerne – vil de blive flere eller færre fremover? Det er ikke acceptabelt at have en konstant restance på 50.000 kr. Det gør styringen af likviditeten og dermed hele entreprisen svær.

Likviditeten – er alle indstillet på, at vi kan blive nødt til igen at optage en kassekredit, ligesom vi (som forventet) har gjort ultimo 2001? Arbejdsprocessen har i hvert fald i 2001 været sådan, at først kom sandblæseren til alle husene, og så tog mureren et eller to huse ad gangen. Store restancer og et hus der blev noget dyrere end forventede gav det forventede hul i likviditeten til sidst på året. (Bekymringen kan måske mindskes ved bedre styring af arbejdet og ved at der ikke arbejdes på flere huse, end vi er sikre på at kunne betale).

Håndværkerne – kommer de rent faktisk, ligesom de (stort set) har gjort i 2001? (Konsulenten har vist været en god investering.) Eller svigter de os igen ligesom tidligere håndværkere?

Gør-det-selv-andelen – holder forudsætningerne om, hvor mange der ønsker selv at udføre arbejdet i de næste år? Eller vil flere ønske at få foreningens håndværkere til at udføre arbejdet?

Malede huse, der nedrenses – hvor mange ønsker deres malede hus nedrenset? Vil der være flere eller færre end forudsat, der med tiden ønsker at få betalt den store nedrensning?

Nedlæggelse midtvejs – det bliver vanskeligt at udarbejde en tilfredsstillende overgangsordning, hvis det f.eks. på grund af voldsomme prisstigninger bliver besluttet at stoppe med ordningen efter måske 5 år.

Tilslutning bag ordningen – det er ikke tydeligt, hvad "det tavse flertal" mener. Nogle deltager ikke i generalforsamlingen. Det ville være rart at kende den reelle tilslutning henholdsvis modstand mod ordningen.

Det er vigtigt, at alle inden den 24. overvejer både fordele og ulemper ved nedlæggelse eller fortsættelse og at vi så uden stor dramatik tager en beslutning. Bagefter vil jeg håbe og opfordre til, at tavlen viskes rent og at alle - uanset synspunkt – respekterer den beslutning, generalforsamlingen træffer!

Camilla Neuenschwander, Søndre Allé 3