Ordinær generalforsamling for Trekantens Vejlag, søndag d. 23. februar 2003. 46 huse var repræsenterede ved mødets start i fritidshjemmet Hjørnelodden ved Ålholm Skole, heraf 4 ved fuldmagt. 1. Valg af dirigent: 2. Valg af referent: 3. Formandens beretning: Hvidteordning Bestyrelsen udsendte ved årsskiftet 2003 en redegørelse for hvidteordningen til alle grundejere. Siden sidste generalforsamling var NA 1 blevet nedrenset, SA 4 blevet genkalket og NA 2 blevet malet. Der manglede 4 huse i forhold til sidste års generalforsamlingsbeslutning. Formanden oplyste, at foreningens konsulent, arkitekt Peer Ernsted, i samarbejde med bestyrelsen havde udarbejdet udbudsmateriale vedrørende hvidtning i 2003. Dette var i ugen op til generalforsamlingen tilgået 4 håndværkere med frist for afgivelse af tilbud i starten af marts. De herved indhentede tilbud ville herefter være grundlag for bestyrelsens vurdering af antallet af huse, som foreningen i år kan ordne inden for hvidteordningens rammer. Formanden besvarede spørgsmål, der var indkommet skriftligt til bestyrelsen fra 5 forskellige grundejere i forbindelse med generalforsamlingen: Kirsten Jørgensen, NA 1, Kirsten Jensen, Birgit Svendsen og Erik Laursen, VL 167, og Solveig Pang, VA 11. Det blev forklaret, at når en husejer fik nedrenset sit hus kort tid efter indflytning, mens andre ventede flere år på at få hvidtet, så skyldtes det, at hvidtningen ikke fulgte ejeren men huset. Formanden kunne ikke love, hvornår NA 1 eller andre malede huse ville blive nedrenset, da der blev lavet hvidteplaner for ét år ad gangen. Hvidteplanen, der blev udleveret på generalforsamlingen 2002, er dog fortsat vejledende for bestyrelsens arbejde. Et forslag om at indgå aftale med et konsulentfirma i stedet for med en enkelt person for at undgå forsinkelse i tilfælde af konsulentens sygdom blev positivt modtaget af bestyrelsen, der trods forventning om en højere pris ville have det i tankerne, hvis et konsulentskifte blev aktuelt. Kritik af at tiden blev brugt på at indhente tilbud i stedet for at fortsætte med Watson blev forklaret med, at processen skulle tjene flere formål: Den skulle imødekomme tidligere tiders kritik af, at man bare tog "det første, det bedste tilbud." Den skulle anspore til konkurrence ved afgivelse af tilbud. Endelig havde Watson nævnt, at han måske ikke havde tid og at prisen i hvert fald ville være en anden. Formanden oplyste, at det efter bestyrelsens opfattelse ikke havde været muligt at få modregnet mere end de ca. 50.000 kr. overfor den tidligere konsulent. Endelig blev den tidligere konsulents tilbudspriser fra 2002 oplyst: Nedrensning af kalket hus: 71.000 kr., nedrensning af malet hus: 134.000 kr. og genkalkning: 32.000 kr. Priserne er inklusiv moms. Ved sidste generalforsamling blev bestyrelsen pålagt at undersøge, hvor mange malede huse, der ønskede nedrensning. Dette var sket, men en del huse havde ikke svaret, så billedet var uklart. 9 huse oplyste, at man ønskede nedrensning og 4 ville fortsat have deres huse malet. De færreste ville gøre det selv. Formanden mindede om, at det sidste år på generalforsamlingen blev besluttet, at husejerne ville blive bedt om at foretage visse reparationer før hvidtningen/malingen. Lokalplanen Generelt havde bestyrelsen størst fokus på facaderne og på forkerte vinduer. Det blev understreget, at det var vigtigt at søge om dispensation, hvis en ændring ikke fulgte lokalplanen. Restancer Bestyrelsen havde nedbragt restancerne betydeligt i det forløbne år med bistand fra foreningens advokat. Foreningen førte via advokat retssag mod 1 grundejer pga. restancer. Der ventedes dom til sommer. Vedligeholdelse af veje og fortove Vejbrøndene blev tømt i november. Træerne var blevet beskåret. R98 ville erstatte et påkørt vejtræ på hjørnet af SA og NA. Bestyrelsen havde været i kontakt med Valby Grundejerforening med henblik på en evt. fælles indhentning af tilbud på vedligeholdelse af veje og fortove. Sociale arrangementer Skt. Hansfesten var en stor succes med mange mennesker ved lange fællesborde, god mad og musik. Forskønnelsespris og kagekonkurrencepris uddeltes. Store Fejedag i april var også ved at blive en både sjov og nyttig tradition i Trekanten. Her blev "Den Gyldne Rive" uddelt. Formanden opfordrede til at huske på fastelavnsarrangementet for børn og voksne, søndag d. 2. marts 2003. Andre opgaver Referater på hjemmesiden: Formanden henviste til bestyrelsens offentligt tilgængelige stikordsreferater, der blev lagt på hjemmesiden. Da der var grundejere, der ikke havde adgang til internettet, nævnte formanden, at referater fra bestyrelsesmøderne bliver sat op i udhængsskabene. Hun tilbød desuden, at de alternativt kunne bestilles hos bestyrelsen. Snerydning: Firmaet K. Fl. Jacobsen A/S ville udsende et tilbud til grundejerne om snerydning af fortov. Den enkelte grundejer skulle selv tilslutte sig ordningen overfor firmaet, og ordningen ville ikke gælde for rydning af vej! Udhængsskabe: Der var bestilt nye udhængsskabe til afløsning for de gamle. Aviscontainere ved SA/VL: Problemet fra sidste år med overfyldte containere ved SA/VL syntes at være løst (se imidlertid under "Eventuelt") Udlån af foreningens stiger, telte mv.: Her henviste formanden til foreningens hjemmeside. Der ville blive indkøbt nye telte i løbet af foråret. Formandens beretning blev herefter godkendt. 4. Kassererens beretning: Der blev bedt om, at årets hvidteudgifter fremover fremgik mere detaljeret af regnskabet. Kassereren præciserede, da en grundejer spurgte, at kontingentets størrelse var uændret. Kassereren havde endvidere undersøgt, at en tilslutning til PBS ville koste ca. 2.000 kr. pr. år. Generalforsamlingen lod det efter en kort debat være op til bestyrelsen at beslutte, hvorvidt en tilslutning skulle finde sted. Kassererens beretning blev herefter godkendt. Kassereren fremlagde og kommenterede budgettet for 2003. Budgettet kan ses på foreningens hjemmeside. Der var ikke afsat penge særskilt til køb af det stillads, som en grundejer havde foreslået indkøbt. Det blev foreslået, at der for fremtiden afsættes penge på budgettet til uforudsete udgifter. Formanden omdelte og fremlagde hvidteplan for 2003-2004. Der var dog ingen angivelser af priser, da arbejdet som før nævnt var sendt i udbud. På sidste generalforsamling blev fremlagt en foreløbig hvidteplan for hele runden, dvs. for alle huse. Det blev i den forbindelse vedtaget, at man skulle gennemføre en runde på 7½ år, og at kontingentniveauet skulle afspejle dette mål. Her blev det også besluttet, at dobbelthuse så vidt muligt skulle hvidtes/males samtidigt. Bestyrelsen turde ikke lægge sig fast på rækkefølgen for hele runden, men fremlægger ved hver generalforsamling en rækkefølge for de kommende par år i tæt samarbejde med konsulenten. Hvidteplanen for de kommende to år kan ses på foreningens hjemmeside. Per Nørgaard NA 3 ( bestyrelsen ): Konsulenten, Peer Ernsted, ville inden foreningen iværksatte arbejdet, udarbejde en tilstandsrapport for facaderne. Denne rapport ville indeholde nogle krav til reparationer, som grundejeren skulle udføre inden foreningen påbegynder arbejdet. Endvidere ville den indeholde gode råd om reparationer, som grundejeren kunne få udført, når der alligevel var håndværkere på ejendommen. Forskellige kommentarer til hvidtning: Knud Erik Hansen VA 21: Da man ikke kendte priser på håndværkerne, burde bestyrelsen tage dette op igen på en generalforsamling, hvis en runde på 7½ år ikke kunne overholdes. En kommende generalforsamling skulle da tage stilling til, om runden skulle forlænges over tid eller kontingentet sættes op. Dette blev vedtaget på generalforsamlingen for 2002. Bestyrelsen tilsluttede sig dette. Solveig Pang VA 11: Kunne man få refunderet håndværkerudgifter, hvis man selv hyrede en håndværker til at kalke/male sit hus? Svar fra Jan Spohr NA 13 ( bestyrelsen ): Hvis ens hus stod for tur og man lavede en aftale forinden med bestyrelsen, kunne man modtage 15.000 kr. fra foreningen. Dette krævede dog, at foreningens konsulent godkendte det udførte arbejde. Det krævede altså altid, at man havde en aftale med bestyrelsen, inden arbejdet blev iværksat. Britt Andersen VL 169: Foreslog bestyrelsen, at man fik en kontrakt med håndværkerne, hvor der indgik dagbøder. Formanden oplyste, at Per Ernsted netop havde frarådet dagbøder, da tilbudsprisen blot ville stige. Bestyrelsen gav tilsagn om at invitere Britt Andersen med til et bestyrelsesmøde til nærmere udveksling af erfaringer. 5. Indkomne forslag: Bestyrelsen støttede forslaget. Henrik Kramer SA 16: Havde kontaktet et firma, der oplyste, at et godkendt rullestillads på ca. 10 meters højde kostede ca. 30.000 kr. eks. moms. Efter noget debat besluttede generalforsamlingen med en overvældende tilslutning følgende (2 stemte imod, 1 undlod at stemme og alle andre stemte for): Bestyrelsen undersøger markedet grundigere, og der indkøbes et stillads, der kan nå helt op på alle hustyper. Bestyrelsen finder pengene på budgettet for 2003. Bestyrelsen overvejer, om der skal indkøbes et brugt stillads og overvejer endvidere til næste generalforsamling, om en form for brugerbetaling vil være formålstjenlig. Bestyrelsen vil orientere grundejerne, når stilladset er købt. 6. Den bevarende lokalplan: John Christiansen SA 29 ( bestyrelsen ): Redegjorde for det oprindelige grundlag for den bevarende lokalplan. Bestyrelsens funktion var, at den i henhold til lokalplanen blev hørt af kommunen i alle sager om dispensation. Bestyrelsen udtalte sig altid i disse sager, og grundlaget for bestyrelsen var den bevarende lokalplan. I sager, hvor der i den bevarende lokalplan ikke var taget højde for bygningsændringer, var der tale om et skøn fra bestyrelsens side, men det var ånden i den bevarende lokalplan, der var grundlaget. Grundejeren blev altid orienteret om bestyrelsens beslutninger. Bestyrelsen havde i løbet af de sidste par år oparbejdet et tættere samarbejde med Søndre Byplankontor, der er kommunens øverste instans i forbindelse med den bevarende lokalplan. Dette arbejde havde betydet, at bestyrelsen i dag havde en langt hurtigere og mere effektiv kommunikation med kommunen på dette område. Der havde været nogle kedelige sager, hvor der fx var foretaget ulovlige tilbygninger, isat forkerte vinduer mv. og først efterfølgende søgt dispensation. Nogle grundejere var af kommunen blevet pålagt at ændre de ulovlige arbejder. Derfor var det meget vigtigt altid at spørge først inden arbejdet blev iværksat ved fx at rette henvendelse direkte til kommunen eller ved at spørge bestyrelsen, gerne Per Nørgaard. Per Nørgaard NA 3 ( bestyrelsen ): På sidste generalforsamling blev det pålagt bestyrelsen at udarbejde en letlæselig udgave ( Pixi ) af den bevarende lokalplan. Dette arbejde var nu næsten tilendebragt. Den ville blive uddelt sammen med referatet fra generalforsamlingen til alle grundejere og beboere i Trekanten. Pjecen beskriver meget kort grundlaget for den bevarende lokalplan, bestyrelsens rolle heri samt hvad man må/ikke må, når man foretager udvendige ændringer i Trekanten. Til slut gives der gode råd om materialer, og der henvises til nyttige links og relevante adresser. Pixi-udgaven var udarbejdet af Ida Duelund SA 16 samt Per Nørgaard NA 3 og John Christiansen SA 29. Den bevarende lokalplan kan ses på foreningens hjemmeside, hvor også Pixi-udgaven af den bevarende lokalplan vil være at finde, når den udkommer. 7. Valg af formand: 8. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: Jette Gade NA 20: Genvalgt uden modkandidater. 9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter: Jacob Kornerup VL 153: Valgt uden modkandidater. 10. Valg af revisor: Revisorsuppleant: Minna S. Jensen SA 17: Genvalgt uden modkandidater. 11. Evt.: Aviscontainerne ved SA/VL var ofte overfyldte, og folk efterlod bunker/poser med aviser/flasker. Bestyrelsen opfordrede til ikke at efterlade affald uden for containerne og ville Generalforsamlingen udtrykte endnu en gang stor anerkendelse af Trekantens 100-års jubilæumsbog samt arbejdet hermed! Bogen kan nu købes hos bestyrelsesmedlemmer for 100 kr. Formanden takkede til slut på generalforsamlingens vegne både dirigenten og referenten for deres indsats. Valby, d. 24. februar 20033 Ref.: Liselotte Rasmussen SA 29 Valby, d. 6. april 2003 Godkendt af bestyrelsen |