Referat af ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Trekantens Vejlag Søndag den 26. februar 2006 2. Valg af referent: Formandens beretning: Formand: Camilla Neuenschwander (hvidteordning) De 4 væsentligste opgaver er: Ad 1. Lokalplanen Husene er siden 1996 omfattet af en lokalplan, der stiller krav til ydre udseende såsom farvevalg, materialer, dimensioner. Der er specielt krav til vinduer (fredningsvinduer i hanebåndsloftet), facader fortil (ombygninger) og skorstene (specielt i midten). Alle huse er omfattet undtagen VL 178 – 184. Lokalplanen bygger på et udkast fra foreningen. Generalforsamlingen har pålagt bestyrelsen at håndhæve lokalplanen. Bestyrelsen kontakter ejeren og kommunen, når vi bliver opmærksomme på f.eks. nye vinduer, der ikke overholder lokalplanen. Derefter er det en sag mellem kommunen og ejeren; foreningen har ingen sanktionsmuligheder. Det er positivt, at der stort set ikke har været egentlige "sager." Bestyrelsen har løbende undersøgt forskellige huse, f.eks. vinduer, fransk altan, hegn og har reageret på et par forhold, specielt vinduer. Heldigvis får vi – dvs. John og Per – tit forespørgsler fra folk, inden et arbejde bliver sat i gang. Det er fint, dialog er bedst. Lokalplanen ligger på hjemmesiden. Desuden lavede vi for et par år siden en "pixibog." Ad. 2. Vedligeholdelse af veje og fortove Ved sidste generalforsamling lovede vi at gennemgå fliserne i 2005 med henblik på reparation og at fælde eventuelle udgåede træer. Hen over efteråret og vinteren blev tre firmaer kontaktet og de afgav tilbud. Ud over udskiftning af 13 fliser omfattede tilbuddene beskæring/styning af alle træer, nye træer og sætning af op til 12 kampesten på hjørnerne for at forhindre biler i at vende dér og køre de resterende kantsten helt ned. Som man kan se er arbejdet med træerne gået i gang her i februar. Fliserne bliver ordnet så hurtigt som muligt. Kampstenes antal og placering har vi ikke taget stilling til endnu. Desuden har vi besluttet at undersøge i kommunen, om man kan plante nogle træer på fortovene på Valby Langgade. I 2005 brugte vi ingen penge på reparation af vejene. Men der er flere huller, der skal repareres; det skal vi have indhentet tilbud på. Med hensyn til at lægge helt ny asfalt på vejene har bestyrelsen drøftet, at en omfattende nyasfaltering af Søndre Allé måske med fordel kan ske, når/hvis Den grønne cykelrute etableres dér. Vi lovede på generalforsamlingen 2005 at registrere knækkede fliser på Valby Langgade. Det er sket – der er ca. 90 stk.! Kommunen vil blive kontaktet. De mange biler, der altid parkerer ud for de gule kantstensstriber ved VL 153, er et problem, når man kører fra Søndre Allé ud på VL. Igennem en periode har "parkeringssynderne" fået sedler på vinduesviskerne med orientering om forbuddet og en opfordring til at parkere et andet sted. Det hjalp i en periode. Bestyrelsen kontaktede sidst på året Parkering København, der reagerede hurtigt og lovede at intensivere patruljeringen de efterfølgende 14 dage. Desuden bad vi i november kommunen om at male de gule kantstensstriber foran VL 153 op, da de næsten ikke kan ses mere. Trods flere rykkere er det imidlertid ikke sket endnu, delvis på grund af sne. Endelig blev vores vejbrønde renset i begyndelsen af 2005. Det sker hvert 2. år. Ad 3. Sociale arrangementer Til Skt. Hans/sommerfesten blev der som altid ydet en stor indsats både før, under og efter. Forskønnelsespris gik i 2005 til NA 1 for husets nyrenoverede gamle vinduer. Desuden hædrende omtale af to stakitter VA, ét der har udnyttet de eksisterende stolper og et med nye stolper i træ. Foreningen har holdt Store Fejedag siden 2000 og det er blevet en god tradition med lugning og socialt samvær. Fastelavn blev en god dag for børn og voksne. Formanden takkede specielt John og Liselotte for deres indsats. Ad. 4. Hvidteordningen Som nævnt på sidste generalforsamling gennemgik vores arkitekt husene for 2005 – 2007, godt 20 huse. Desuden har han vurderet et par andre huse som lovet på generalforsamlingen; bestyrelsen vurderede derefter, at disse huse ikke skulle rykkes frem til 2005. Konsulenten vurderede den nødvendige behandling og anbefalede derefter, hvilke huse vi burde ordne først. Vi har flere kriterier: Hvor længe holder en genmaling/genkalkning, hvis huset ikke bliver nedrenset? Sparer vi penge ved at rykke huset frem, fordi det er i rigtig dårlig stand og det vil være uforholdsmæssigt dyrere senere? Hvor længe kan huset vente? Bestyrelsens kriterier er også hensyn til ligebehandling, fællesskabet og økonomien: Hvornår er huset sidst blevet ordnet? Hvor stort er årets samlede hvidtebudget? Vil grundejeren gøre det selv mod refusion fra foreningen? Jo billigere de valgte huse er, desto flere kan blive ordnet på et år Er der kontingentrestancer (i så fald bliver huset ikke ordnet) Dobbelthuse ordnes om muligt samtidig for at få prisen lidt ned og for at få et ensartet udtryk (generalforsamlingens beslutning). Vi havde besluttet, hvilke huse der skulle laves i 2005, men midt under projekteringen blev den ene af murerbrødrene syg. Prøvede at få en anden murer med dem, men det gik ikke. Vi fik dog ordnet ét hus af: Søndre Allé 6, som selv har stået for malingen. Arbejdet blev efterfølgende godkendt af konsulenten. Pris: 15.000 kr. til grundejeren. "Fordelen" ved at få ordnet få huse, er mindre regninger. For hele 2005 – SA 6 og forberedelse af godt 20 huse – har konsulenten sendt en regning på kun 6.000 kr. Vores konsulent holder måske op. Vi har efter anbefaling haft kontakt med et kvalificeret arkitektfirma, der imidlertid ikke umiddelbart var interesseret (det kunne ikke løbe rundt for den pris, vi hidtil har betalt).
Andre opgaver / opsamling fra sidste generalforsamling 1. Det kan kun reserveres hos formanden, ikke andre. Foreningens ting til udlån: Let stige, brøndrenser og partytelte, stillads og tagrygstige, tung stige. Kontakt John SA 29 eller Camilla SA 3 – se hjemmesiden. Hvis nogen har forslag til indkøb af andre ting, så kontakt bestyrelsen. Vi har overvejet nye ideer til arrangementer. Inspireret af Store Fejedag og haveprogrammer: Er der for eksempel interesse for "havevandring"/"åben have"? Frivillig tilmelding. Kom med en tilkendegivelse efter beretningen. Forslag til andre arrangementer modtages gerne. Husk at snerydning er en pligt for den enkelte grundejer, både på fortov og vej. Der skal ryddes sne og gruses begge steder snarest muligt efter snefald. Det vil i praksis sige mellem kl. 7 (søndage kl. 8) og 22. Kommunen sender hvert år en påmindelse til foreningen, den har vi nogle år hængt op i udhængsskabeme. Bestyrelsen har uddelt sedler med opfordring til at luge fortovet, rense rendestenen og beskære beplantning ud på fortovet. Vedtægternes § 2: "Foreningens formål er …. 7. at sørge for, at beplantningen i haverne holdes inden for stakitterne, at grene og andet i 2½ meters højde ikke strækker sig ud over fortovet, 8. at medlemmerne renser fortov og kørebane for blade samt renser rendestenen grundigt. Det sammenrevne og opfejede affald skal af ejeren fjernes fra kørebane og fortov. Overholder et medlem ikke ovennævnte bestemmelser, men undlader at udføre det pålagte arbejde, kan foreningen lade dette udføre på medlemmets regning."
Kommentarer til beretningen: Svar: Udføres når frosten er aftaget. Formandens beretning blev herefter godkendt. 4. Kassererens beretning og fremlæggelse af budgettet b. Regnskabet blev herefter godkendt. c. Budgettet: 5. Indkomne forslag 6. Hvidteplanen: 8. Valg af 1 bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 10. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant 11. Eventuelt Der anmodes om at referatet udsendes hurtigere.
Den 23. august 2006 Ulla Höyberg Referent
|