Mureren, der skulle have hvidtet/malet de 14 huse, har imidlertid kun nået at hvidte 2 af de 14 huse. Bestyrelsen og hvidteudvalget har derfor taget kontakt til en arkitekt, der har tilbudt at styre hvidtningen af husene. Han og en maler er kommet med et konkret tilbud for de resterende 12 huse, som vil blive fremlagt på generalforsamlingen. Der vil med udgangspunkt i arkitektens tilbud også blive fremlagt en skitse til en plan for en ny runde hvidtning/maling af alle huse.

Siden sidst
På generalforsamlingen i 2000 blev det vedtaget at hvidte/male de sidste 14 huse, der ikke havde fået den grundige behandling som de øvrige huse havde fået de sidste år. Det blev også besluttet, at hvidteudvalget skulle arbejde videre med et forslag til hvordan hvidteordningen kan fortsætte fremover.

Hvidteudvalget havde allerede på generalforsamlingen i 2000 en plan for, hvordan man kunne fortsætte hvidteordningen. Den var baseret på nogle foreløbige priser fra en murer, der gerne ville lave en aftale med foreningen. Hvidteudvalget skulle derfor arbejde videre med planen, når det havde nogle mere sikre priser fra den pågældende murer.

Det viste sig, at mureren åbenbart havde andre mere attraktive opgaver. Han har kun fået lavet 2 af de 14 huse og er ikke kommet med mere bindende tilbud.

Hvidteudvalget og bestyrelsen har derfor søgt andre veje og har indhentet tilbud fra en arkitekt, der vil stå for styringen af håndværkerne.

Fordele ved hvidteordningen
Når der trods mange vanskeligheder med hvidteordningen har været et ønske om at fortsætte med ordningen, skyldes det at den har nogle væsentlige kvaliteter, som vi alle får gavn af.

Hvidteordningen sikrer os, at vi har et velholdt kvarter. Udover at det er dejligt at færdes i, så er det med til at gøre kvarteret attraktivt. Det kan vi se på de priser, husene sælges til. Uden hvidteordning kan vi alle risikere at tabe penge, fordi flere naboers dårlige vedligeholdelse får alle kvarterets huse til at falde i værdi.

Hvidteordningen gør det meget nemmere for den enkelte husejer. Foreningen indhenter samlede tilbud fra murer/maler og varetager administrationen af hvidteordningen. De indhentede tilbud bliver billigere, når man kan få tilbud på flere huse. Man undgår derfor besvær med at finde håndværkere og sikre at de laver arbejdet godt nok. Hvis man stoppede hvidteordningen ville de fleste alligevel skulle af med de penge, som man betaler over kontingentet.

Endelig må man ikke glemme, at det er en ganske enestående ordning, som ikke kan genskabes, hvis man en gang har stoppet den.

Udviklingen
Alle der blot har været i foreningen nogle år er ikke i tvivl om at der har været diskussion om ordningen. Vi vil derfor kort summere de sidste års udvikling og diskussion op.

I en periode i 70'erne og 80'erne blev hvidtningen gennemført med meget svingende kvalitet og holdt derfor ikke i mange år. Det medførte, at en del grundejere valgte selv at forestå vedligeholdelsen af facaderne til et fast beløb fra grundejerforeningen.

I begyndelsen af 90’erne tog bestyrelsen fat på problemerne med den svingende kvalitet. Det viste sig da, at mange års kalkning og genkalkning havde gjort kalklaget tykt og hårdt. Skulle kalkningen holde, var det nødvendigt at nedrense stort set alle de kalkede huse, før de kunne genkalkes. Det er nu gennemført på de fleste kalkede huse. Nedrensningen har været en engangsforanstaltning. Efter nedrensningen vil husene i de næste mange år kunne vedligeholdes med en jævnlig genkalkning.

Da man begyndte på denne grundige behandling af husene, var håndværkerpriserne i bund og vi kunne få offentlige tilskud til hvidtningen. Senere har der været byggeboom. Priserne har derfor været voldsomt stigende og det har været svært at styre håndværkerne. De har haft nok andet at lave. Prisstigningerne har betydet, at det har været vanskeligt at klare opgaverne med det gældende kontingent, der nok kunne klare en genkalkning, men vanskeligt nedrensning af husene. Det har medført, at foreningen flere gange har måttet forlænge hvidteplanerne.

Byggeboomet med vanskeligt styrebare håndværkere og stigende priser har gjort, at det har været et stort arbejde for foreningens bestyrelse at administrere hvidteordningen. De store prisforskelle på arbejderne på de enkelte huse har også givet anledning til diskussion af ordningen.

Det grundige arbejde på husene i 90’erne har medført, at langt de fleste hvidtede huse nu er nedrensede. Der mangler 12 huse i den runde, der er gennemført i 90’erne. Der er 10 hvidtede huse, som sandsynligvis bør nedrenses før de genkaldes. Der er 2 malede huse, der kan genmales, og et hus der er malet og skal kalkes. De 12 huse vil i det følgende blive kaldt for restrunden.

Hvis disse 12 huse får den samme behandling, som vi har givet andre huse de sidste ca. 10 år, vil der være 52 kalkede huse, hvoraf kun ca 3 mangler at blive nedrenset og 29 malede huse.

Hvidtning/maling i 2001 og fremover
Bestyrelsen og hvidteudvalget har indhentet fra arkitekt Herløw til hvidtning og fra en maler til maling. Det indebærer at de resterende 12 huse blive hvidtet/malet i 2001. Arkitekten vil stå for styringen af håndværkerne og er villig til at indgå en aftale om bod, hvis hvidtningen ikke bliver gennemført til tiden. Der er derfor lavet en plan for hvidtning/maling af de resterende 12 huse, og for hvad det vil koste i kontingent. Den vil blive fremlagt på generalforsamlingen til beslutning.

Bestyrelsen og hvidteudvalget har lavet en skitse til en plan for en ny runde hvidtning/maling af alle husene. Den skal starte i 2002. I den indgår, at arkitekten også her skal stå for styringen af håndværkerne. Alle huse vil da indenfor 7 år blive hvidtet/malet. Der regnes med at selvmalere/hvidtere (når foreningen ikke står for det) skal have 15.000 kr, og at arkitekten skal føre tilsyn med disse arbejder.

Der er regnet på, hvad det vil koste og hvornår de enkelte huse vil blive hvidtet/malet, hvis det skal ske som efter en skematisk fremskrivning. Denne plan vil blive fremlagt på generalforsamlingen. Der vil blive foreslået retningslinier for det videre arbejde med planen. Den endelige beslutning foreslås først taget på en senere generalforsamling.