28. februar 1999 i Valby Medborgerhus.

Formand Henrik Kramer, SA16, bød velkommen.

1) Valg af dirigent

Gert Birnbacher, NA7, blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt ifølge vedtægterne. 34 grundejere var repræsenteret – heraf en ved fuldmagt.

 2) Formandens beretning

Henrik Kramer berettede, at bestyrelsen havde holdt ni møder i året, der var gået. Han omtalte lokalplanen, som enkelte grundejere i årets løb havde overtrådt. Bestyrelsen havde derfor henvendt sig til disse grundejere efter flg. procedure: a) Skriftlig henvendelse til grundejeren om at bringe det ulovlige forhold i overensstemmelse med lokalplanen, og b) hvis intet resultat, videregives sagen til magistraten. Formanden bad generalforsamlingens godkendelse af disse procedurer.

Et andet emne i formandens beretning var hvidteplanen: I 1998 skulle tre huse ordnes: NA6, SA19 og SA31. Desværre måtte mureren melde forfald og tilkendegav skriftligt, at de tre huse vil blive ordnet i 1999 til samme pris. Debatten om hvidteordningens fremtid henviste formanden til punktet under indkomne forslag.

Herefter nævnte formanden bl.a. indførelsen af stilleveje i Trekanten, trafiksanering på Valby Langgade (VL) og festligholdelsen af foreningens 100 års jubilæum den 26. april 1998.

Diskussionen af beretningen undgik ikke at berøre bestyrelsens forslag om at lukke hvidteordningen. Dirigenten henviste dog behandlingen af emnet til punktet indkomne forslag. Og herefter koncentrerede beretnings-debatten sig hovedsageligt om de trafikale forhold på Valby Langgade.

Flere indlæg omhandlede midterhellen (ud for kiosken på Valby Langgade), som man opfattede som aldeles utilstrækkelig. Stedet er farligt, og det er kun et spørgsmål om tid, før nogen påkøres af en bil, lød det. Der blev stillet forslag om fodgængerfelt, men flere mente dog, at denne løsning heller ikke er tilstrækkelig. Der skal lysregulering til, lød det.

Et par af indlægsholderne mente, at bydelsrådet har sovet i timen og valgt den halve løsning. Fra flere deltagere lød opfordringen til offentligt at give udtryk for krav om en mere trafiksikker løsning.

Knud Erik Hansen, VA21, foreslog, at man retter henvendelse til trafikudvalget i bydelen, og at man skriver i Valbybladet – samt evt. retter henvendelse til Borgerrepræsentationen. - For det lokale problem på VL ud for SA skal løses i den større sammenhæng, som trafiksaneringen af Valby Langgade er, og som Borgerrepræsentationen har afgørende indflydelse på, mente han.

Herefter diskuteredes beretningens punkt om lokalplan, tanken (VL153) og bestyrelsens rolle i lokalplansammenhæng.

Tine Ottesen, NA12, sagde, at hun var chokeret over, at Københavns kommune ikke tog lokalplanen alvorligt, og at hun bakkede bestyrelsen op i at fortsætte med at rette henvendelse til de relevante myndigheder for at få orden på sagerne.

Knud Erik Hansen, VA21, bemærkede til formandens ord om bestyrelsens rolle i forbindelse med de enkelte grundejeres overholdelse af lokalplanen, at bestyrelsen her har en vigtig funktion: Bestyrelsen er mest nærliggende til at være en kontrollerende instans – være politi så at sige, selvom det kan være ubehageligt, mente han.

Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.

3. Kassererens beretning

Regnskabet blev enstemmigt godkendt, og budgetdelen blev behandlet under punktet om indkomne forslag (om hvidteordningen).

 
4. Indkomne forslag (5. vedtægtsændringer)

Bestyrelsen fremlagde forslag om nedlæggelse af hvidteordningen, fordi prisernes himmelflugt efter bestyrelsens opfattelse gør det umuligt at fortsætte hvidteordningen uden urealistisk høje kontingentstigninger.(Her henvises til bestyrelsens skriftlige forslag).

Indledningsvis kom det til en diskussion om, hvorvidt man overhovedet kunne stemme om bestyrelsens forslag, da det medfører en vedtægtsændring, hvis det vedtages. Vedtægsændringer kan på en ordinær generalforsamling ikke vedtages med simpelt flertal (og fremmødet på generalforsamlingen var ikke tilstrækkeligt til evt. at præstere et kvalificeret flertal). Dirigenten foreslog herefter, at bestyrelsens forslag blev diskuteret, og at man i løbet af diskussionen måtte tage bestik af situationen m.h.t. procedure.

Per Nørgaard, NA3, fra bestyrelsen motiverede derpå bestyrelsens forslag om lukning af hvidteordningen. Han fremlagde tal og beregninger, som kort gengives i det følgende:

Beregningerne bygger på en række forudsætninger:

antal huse: 81

type behandling

hvor mange huse skal behandles og hvordan i perioden 1998-2006

Kalkning m. nedrens koster 43.625 kr.

Enkelte huse m. ekstra rens: 58.750 kr.

Genkalkning: 31.250 kr.

Selv-kalkere: 8.800 kr.

Perioden mellem kalkninger: 8 år.

Malet hus: 10.000 kr.

Der tages højde for evt. prisstigninger på 5 pct., hvilket f.eks. medfører, at kalkning m. nedrens i 2002 koster 53.026 kr.

Model A: Alle malede huse forbliver malede (ikke kalkede). I perioden 1998-2006 vil de anslåede udgifter til hvidtning samt budgetterede udgifter til vejvedligeholdelse mv. betyde et kontingent på 2.125 kr. pr. kvartal i 1999. Når vi er nået over puklen af huse, der skal nedrenses, vil kontingentet falde til omkring 1.250 kr.

B: Forudsætningerne ændrer sig, viser erfaringerne: Nogle malede huse skal måske med i hvidteordningen, eller nogle af selv-kalkerne vil måske ikke mere gøre det selv, hvilket betyder yderligere forhøjelse af kontingentet (i øjeblikket er 31 ud af de i alt 81 huse ikke med i hvidteordningen). Hvis alle malede huse inden for en periode på otte år overgår til kalk, vil kontingentet stige til 2.000-3.000 kr.

Begge modeller tager udgangspunkt i, at husene kalkes med otte års mellemrum, hvilket formodentlig er for langt et interval. Vi skal sandsynligvis ned på fire-fem år, hvilket igen gør ordningen dyrere.

Debatten kom herefter hovedsageligt til at omhandle to emner: Priser og alternativ til lukning.

Priser: Hvordan kan det være, at priserne er steget så voldsomt – helt op til 6-700 pct. – i løbet af få år?, spurgte Birgit Aalbæk Christiansen, NA4. Bestyrelsen svarede, at prisstigningerne er en konsekvens af samfundsudviklingen. Hvor det før kunne lade sig gøre at kalke et hus fra en stige, skal der nu i henhold til arbejdsmiljøloven opsættes stillads, og timelønnen inden for byggebranchen er steget markant. Bestyrelsen har indhentet tilbud fra flere murermestre, og tilbuddene holder alle dette forholdsvis høje prisniveau.

Flere fra salen mente, at bestyrelsens tal var for "bastante", og at man havde taget udgangspunkt i det værst tænkelige. Til det svarede flere bestyrelsesmedlemmer, at erfaringerne viste, at hver gang man havde lagt budget for en hvidteplan, var man blevet overhalet indenom af et højere udgiftsniveau end det, der var budgetteret med.

Tine Ottesen, NA12, kritiserede, at foreningen betaler for den dyre ekstra nedrens på malede huse, der overgår til kalk. Per fra bestyrelsen svarede, at generalforsamlingen sidste år besluttede, at den ekstra nedrens skulle betales af foreningen.

Alternativer til afskaffelse af hvidteordningen:

Minna S. Jensen, SA17, fremhævede, at generalforsamlingen sidste år havde pålagt bestyrelsen at udarbejde forslag til en hvidteordning, der kunne holde, og derfor var det meget overraskende, at generalforsamlingen nu blev præsenteret for et forslag om lukning af ordningen. Hun mente, at lukningsforslaget var alt for "rabiat", og at det betyder, at hver enkelt grundejer skal slås med hvidte-problemet selv – at man privatiserer hvidteordningen så at sige. "Det må kunne lade sig gøre at finde et alternativ til "den ideelle løsning" – en mellemløsning", sagde hun.

Knud Erik Hansen, VA21, sagde, at konsekvensen af lukningen vil blive et kvarter med dårligt vedligeholdte huse – det vil være en historisk fejltagelse at nedlægge ordningen, en katastrofe. Derfor måtte der findes andre modeller, sagde han.

Charlotte Henriksen, NA7, fra bestyrelsen sagde, at bestyrelsen havde overvejet flere modeller – alt lige fra låntagning til ansættelse af en murer i forenings-regi. "Det afgørende er imidlertid, at opgaven med hvidteordningen har skiftet karakter. Bestyrelsen er ikke gearet til at administrere millionbeløb, holde diverse murermestre i kort snor og/eller agere arbejdsgiver for evt. ansatte", sagde hun.

Lisbet, VA21, var meget bekymret for kvarterets værdier og fysiske fremtoning, hvis ordningen blev nedlagt. Hvad er egentlig konsekvensen – hvad skal så sikre et forholdsvis ensartet kvarter samt bevarelse og fornuftig vedligeholdelse af de smukke, gamle huse, spurgte hun.

Det skal den bevarende lokalplan, svarede bestyrelsen.

Marianne Gram, SA1, sagde, at der måtte gøres noget for at bevare det gode miljø og "idyllen". "Er der mulighed for støtte udefra, når vi nu skal bo i et museum", spurgte hun.

Henrik Kramer, SA16, svarede, at det er undersøgt, og at der ikke findes tilskudsordninger, vi kan komme i betragtning til. Han sagde endvidere, at ingen skulle være i tvivl om, at bestyrelsen havde brugt mange timer og møder på at nå frem til en økonomisk og indholdsmæssigt fornuftig hvidteordning, og at det var med blødende hjerte, at bestyrelsen foreslog ordningen nedlagt.

Alfred Gavnholdt, NA16, sagde, at bestyrelsen efter hans mening havde set udviklingen i øjnene og var kommet med det mest ansvarlige forslag, der kunne opstilles, nemlig lukning af ordningen.

Tine Ottesen, NA12, sagde at ingen var i tvivl om, at bestyrelsen havde forsøgt det bedste - og at det jo netop var "bestyrelsens ordning", bestyrelsen foreslog nedlagt. Hun slog til lyd for "en slags privat byggelag, som kunne stå for hvidteordningen". "Vi der endnu ikke har fået noget gennem ordningen, føler os lidt svigtet. Vi bliver splittet i to grupper: Dem der har fået hvidtet og dem der ikke har. Vi må bevare fællesskabet, for vi får ikke en billigere eller bedre ordning ved, at hver enkelt skal stå for hvidtningen selv", sagde hun.

Bente, VL163, mente, at det kun ville blive besværliggøre og mindst lige så dyrt, hvis hver enkelt skulle klare hvidtningen. "Jeg har regnet på, hvad jeg skal sætte af hver måned og spare op, hvis jeg selv skal stå for hvidtningen. Og nu ser jeg, at det svarer meget godt til den kontingentforhøjelse, bestyrelsen har arbejdet med", konstaterede hun.

Herefter kom der flere forslag fra salen til mulige modeller – fra gør-det-selv-hvidtning til betal-selv-med-støtte-fra-hvidtelaget. Stemningen var, at det ville være for ærgerligt at lade ordningen falde, og at man skulle arbejde for en "mellemløsning". Dirigenten foreslog herefter en pause, så både bestyrelsen og Salen kunne overveje mulighederne.

Efter pausen foreslog Per Nørgaard på bestyrelsens vegne, at der blev nedsat et hvidte-udvalg under bestyrelsen, som kunne komme med forslag til ny hvidte-model. Udvalget kunne evt. bestå af nogle af fortalerne for ny hvidte-model. "Udvalget kan så komme med nyt forslag på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret. Indtil videre stilles den nuværende ordning i bero. Kun de tre huse, der allerede er indgået aftale med mureren om at hvidte, bliver ordnet. Bestyrelsen trækker herefter sit forslag om lukning af hvidteordningen", sagde han.

Knud Erik Hansen, VA21, sagde at man i salen også havde brugt pausen til at nå frem til et lignende forslag. "Og vi vil gerne have en fra bestyrelsen med i udvalget, så vi kan trække på erfaringerne".

Herefter fremlagde dirigenten det nye forslag, som der skulle stemmes om: Der nedsættes et hvidteudvalg under bestyrelsen, hvis opgave er at udarbejde forslag til en ny model for hvidtningen i Trekanten. Forslaget fremlægges på en ekstraordinær generalforsamling i starten af efteråret 1999. Den nuværende hvidteordning sættes indtil videre i stå, og kun de tre huse (SA31, SA19 og NA6), der allerede er indgået aftale med mureren om, bliver hvidtet.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Kassereren foreslog i forlængelse af dette, at de midler, som bestyrelsen på budgettet havde foreslået anvendt til kompensation (ved lukning af hvidteordningen) blev hensat til opsparing. Også dette forslag blev enstemmigt vedtaget.

Følgende meldte sig derpå til hvidteudvalget: Knud Erik Hansen,VA21, - Erik Svendsen ,VL167, - Sanne, - Tine Ottesen, NA12, og Anne Christine, NA6, samt Per Nørgaard, NA3, og Lars Jespersen, SA4, fra bestyrelsen.

Sanne foreslog derpå, at man – næste gang, der skal foretages vedtægtsændringer – gennemgår vedtægterne en for en. Det blev støttet af Gert Birnbacher NA7, der mente, at det var vigtigt at år-2000-sikre vedtægterne, som i øjeblikket bærer meget præg af tidligere tider.

 
6) Valg af formand

Henrik Kramer genopstillede ikke som formand. Han takkede af med en konstatering af, at der havde været meget at gøre – især med hvidteordningen – men at han havde været glad for at være formand, og at han gerne ville fortsætte som bestyrelsessuppleant.

Herefter takkede Per Nørgaard den afgående formand for hans store indsats i bestyrelsesarbejdet. "Alle de ting , vi har fået gennemført i Vejlaget, har vi fået, som vi selv ønskede det – jeg tænker bl.a. på lokalplanen og vejbumpene. Og det er i høj grad sket takket være dig, Henrik. I din periode som formand er der i Trekanten sket en højnelse af bevidstheden om kvarterets værdier, og det er med stor glæde, at vi byder dig velkommen i suppleanternes rækker.

Lars Jespersen, SA4, blev herefter valgt til ny formand.

Camilla Neuenschwander, SA3, og Charlotte Henriksen, NA7, blev valgt.

 
8) Valg af bestyrelsessuppleanter

Per Nørgaard og Henrik Kramer blev valgt.

 
9) Valg af revisor og revisorsuppleant

Niels Hyllested, SA5, og Minna S. Jensen, SA19, blev valgt.

 
10) Eventuelt

Henrik Kramer orienterede om arbejdet i historiegruppen, der er ved at være færdig med jubilæums-bogen om Trekanten. Historiegruppen har overdraget alt materialet til journalist Charlotte Holten Møller SA4, som foretager en gennemskrivning, inden manus sendes til trykkeren.

På spørgsmål fra salen, om hvad der sker med tanken, VL153, kunne Henrik Kramer fortælle, at bestyrelsen har klaget både mundtligt og skriftligt til relevante myndigheder, og at man har bedt om aktindsigt i sagen. Desværre har Københavns kommune givet tilladelse til f.eks. SF-sten-belægningen, uden at bestyrelsen er blevet hørt i sagen. Det er helt uacceptabelt. Ydermere er det sandsynligt, at kommunen "lovliggør ulovligheden" – dvs. at man ikke vil erkende at have begået fejl mht. givne tilladelser, og at kommunen derfor giver dispensation fra lokalplanen. Bestyrelsen har derfor besluttet at klage til Naturklagenævnet og Tilsynsrådet, sagde Henrik Kramer.

Camilla Neuenschwander, SA3, ville høre, om der var stemning for en ordning med fælles snerydning. Der kom nogle tilkendegivelser fra salen om interesse for fælles snerydning – men ikke noget konkret. Kamma Wilhjelm bifaldt ideen, for når man ikke er helt rask og rørig, er snerydning en meget stor opgave, sagde hun. Kamma Wilhjelm tilbød, at en evt. fejemaskine kan opbevares på hendes adresse.

Henrik Kramer præciserede, at snerydning er et mellemværende mellem politiet og den enkelte grundejer, men at bestyrelsen flere gange tidligere har forsøgt at etablere en fælles snerydningsordning.

Lisbet, VA21, som tidligere på generalforsamlingen havde efterlyst en tilkendegivelse af, hvor mange der kunne acceptere en kontingentstigning for at få hvidteordningen til at hænge sammen økonomisk, fik svar: 18 grundejere ville gerne "betale mange penge for hvidteordningen" – omkring 3.000 kr. i kvartalet. To grundejere (en plus en fuldmagt) ville ikke.

Endelig - som det sidste emne under eventuelt – kom der en kraftig henstilling fra salen om, at man undlader at parkere biler på kantsten og fortov. Det er forbudt!

Ref. Charlotte Henriksen, NA7.