den 27. februar 2000 i Valby Medborgerhus.

Formand Lars Jespersen (SA4) bød velkommen.

 1. Valg af dirigent

Per Nørgaard (NA3) blev valgt til dirigent, og Charlotte Henriksen (NA7) blev valgt til referent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var blevet indkaldt rettidigt i henhold til lovene. Til stede var 37 stemmeberettigede, og én var repræsenteret ved fuldmagt.

 2. Formandens beretning

Formanden Lars Jespersen( SA4) indledte sin beretning med at konstatere, at året havde været præget af stor aktivitet med mange sager – og mange møder.

Desværre havde der i årets løb været fem sager (udover tank-sagen), hvor grundejere havde overtrådt lokalplanens bestemmelser. I løbet af første halvår 1999 fastlagde bestyrelsen en procedure for, hvordan den skal forholde sig til overtrædelser generelt: a) Der sendes et brev til grundejeren, hvori der gøres opmærksom på overtrædelsen, og grundejeren opfordres til inden for tre uger at redegøre skriftligt for sagen over for bestyrelsen. b) Bestyrelsen vurderer herefter, om den enkelte sag skal videresendes til kommunen/magistraten. I givet faldt sendes brev til kommunen, hvori der klages over ulovligheden, og herefter afventes kommunens vurdering af sagen.

Formanden oplyste, at der verserede tre sager (ud over tanken (VL153)), som typisk omhandlede vinduer og stakitter. Han gav udtryk for, at bestyrelsens rolle - og i særdeleshed hans egen rolle - som bussemand/politibetjent i disse sager, var ubehagelig. Selvom bestyrelsen gerne havde været opgaven foruden, måtte den erkende, at da der eksisterede en bevarende lokalplan for området, måtte der være en instans, som sikrede, at bestemmelserne overholdtes. Han henviste endvidere til beslutningen på sidste års generalforsamling, hvor bestyrelsen fik en direkte opfordring til at agere "vagthund".

På baggrund af disse sager vedtog bestyrelsen i slutningen af 1999 at genudsende kopi af lokalplanen sammen med en opfordring til at kontakte bestyrelsesmedlem Per Nørgaard om tvivlsspørgsmål, og bestyrelsen håbede, at antallet af overtrædelser af lokalplanens bestemmelser dermed ville blive reduceret væsentligt.

Formanden orienterede herefter om trafiksaneringen på Valby Langgade (VL), som bestyrelsen i årets løb havde forsøgt at påvirke i mere radikal retning end det faktiske resultat udviste. Foranstaltningerne til forøgelse af trafiksikkerheden var bedre end ingenting, men ikke tilstrækkelige. Det var stadig farligt at krydse VL ved Skellet, ligesom oversigtsforholdene ved udkørsel fra SA var dårlige. Derfor ville bestyrelsen fortsætte korrespondancen med Valby Bydel om Trekantens syn på vejforholdene på VL.

I det forgangne år havde Trekanten også fået sin egen hjemmeside på Internettet: www.denhvideby.dk Lars Jespersen roste hjemmesiden, som han kaldte flot og informativ. Han bemærkede dog, at nogle sikkert ville mene, at det var noget pop-smart pjat med en sådan hjemmeside, men henviste til, at Internettet fik flere og flere brugere - også i Trekanten. Formanden understregede imidlertid, at hjemmesiden ikke kunne stå alene - den var udelukkende ment som et supplement til papiret som budbringer.

Herefter berettede Lars Jespersen om Trekantens festligholdelser i 1999. Foreningen havde holdt en hyggelig men råkold Fastelavn. Vejret havde været anderledes varmt til Sankt Hans-festen, hvor mange hyggede sig til langt ud på de lyse timer. Trekantens underholdningschef, Per Nørgaard, havde været i fuld vigør – både som koncertchef, "kage-kyper" og tombola-bestyrer.

Men efter al den hygge gik formanden over til en anderledes og ganske træls sag, nemlig tanken (VL 153). Han gjorde kort rede for forhistorien: To gange i august 1998 havde bestyrelsen gjort Bygge- og Boligdirektoratet opmærksom på, at ombygningen af huset ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Efter den første klage modtog bestyrelsen byggetilladelsen for ejendommen. Herefter klagede bestyrelsen over, at byggetilladelsen ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Først den 26. april 1999 modtog bestyrelsen svar fra Bygge- og Teknikforvaltningen, hvori forvaltningen erkendte at have begået en fodfejl, men at den ikke agtede at foretage sig videre i sagen. Hen over sommeren besluttede bestyrelsen at klage til bygge- og teknikborgmester Søren Pind, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, Tilsynsrådet samt til Naturklagenævnet over sagsforløbet og den fortsatte udvikling på ejendommen. På grund af travlhed hos de involverede bestyrelsesmedlemmer tog brevskriveriet dog først fart, da bestyrelsen i november 1999 konstaterede, at der på VL153 nu var etableret brugtvognshandel. Bestyrelsen udarbejdede en længere klage over hele sagsforløbet, som blev sendt til førnævnte borgmestre og instanser plus ejeren af ejendommen (Ejendommen skiftede i løbet af 1999 atter engang ejer). Bestyrelsen modtog den 11. januar 2000 brev fra Søren Pind, hvori han tilkendegav, at han ville se på sagen. Siden havde bestyrelsen intet hørt i sagen.

Formanden tilføjede under punktet om tanken, at man var blevet opmærksom på, at der ydermere var meget stærk trafik til og fra samme ejendoms 2. sal. Man havde ikke kendskab til, hvilke varer, der solgtes her, men bestyrelsen var bl.a. bekymret over den trafikale belastning af SA, som allerede havde kunnet konstateres.

Herefter gik formanden over til hvidteordningen og berettede, at af de tre huse, som skulle have været hvidtet i 1999, var kun ét blevet sat i gang. Dette skyldtes, at mureren havde været meget svær at få fat på, og at han ikke havde haft tid. Mureren havde dog lovet at gøre arbejdet med husene færdigt som aftalt. Om hvidteudvalgets arbejde i det forgangne år henviste formanden til det senere punkt på dagsordenen om forslag fra hvidtegruppen.

Sluttelig takkede formanden bestyrelsen for "det gode samarbejde og for den optimistiske ånd, hvori bestyrelsesarbejdet foregår".

Kommentarer til formandens beretning:

Bente (VL163) fremførte, at der lå flasker og affald ved aviscontainerne. Formanden svarede, at bestyrelsen havde givet R98 besked om, at der burde ryddes op, og at selskabet også burde medtage poser og aviser, når containerne tømtes.

Erik (SA1) spurgte, om bestyrelsen kunne gøre noget for, at parkeringsreglerne på VL blev overholdt. Det var livsfarligt at svinge ud fra henholdsvis SA og VA, fordi oversigtsforholdene var så dårlige på grund af de mange ulovligt parkerede biler, sagde han. Formanden meddelte, at bestyrelsen i flere omgange havde været i kontakt med Bydelen og gjort opmærksom på problemet, og han lovede, at man ville rette henvendelse til politiet. John Christiansen fra bestyrelsen (SA29) fortalte, at bestyrelsen havde besluttet at foretage en uopfordret evaluering af VL efter trafiksaneringen, som han ville stå for, og som ville blive sendt til Bydelens Vej- og Parkafdeling. Samtidig ville han rette henvendelse til politiet om parkeringsreglerne og overholdelsen af disse på VL.

I forbindelse med formandens beretning angående tanken (VL153) fremhævede Kamma Wilhjelm, at tankens ejer havde indhegnet mere af matriklen, end ejeren havde ret til. Hun fortalte, at hun allerede havde skrevet brev til bestyrelsen herom.

Fru Widding (SA21) undrede sig over det forholdsvis store beløb på regnskabet, som var gået til hjemmesiden. Det havde ikke figureret på budgettet for 1999 – og kunne bestyrelsen så bare bruge så mange penge på det? Formanden oplyste, at de 6.000 kr. for hjemmesiden dækkede to år, og at bestyrelsen derfor havde godkendt udgiften.

Shabbir (VA14) påpegede, at der i perioder med megen regn stod meget vand på vejen ud for hans hus, hvilket var farligt, når der efterfølgende indtraf perioder med frost. Formanden svarede, at bestyrelsen var opmærksom på problemet. Det ville indgå i tilrettelæggelsen af renoveringen af vejbelægningen.

Jørgen Hansen (VA9) glædede sig over, at interessen for kvarterets lokalplan så ud til at være højnet. Men han undrede sig over, at nogle husejere, der havde fjernet de gamle stakitter/hegn, ikke havde erstattet dem med nye. Derudover nævnede han, at pasningen af fortove og rendestene var under al kritik. Der blev ikke fjernet ukrudt, og der blev ikke fejet blade, klagede han. Formanden svarede, at bestyrelsen havde planlagt en store-feje-dag, hvor alle husejerne opfordredes til at komme ud og med kost, hakkejern og rive og hilse på de andre flittige på fortovene. Der ville komme opslag om det - datoen er den 9. april.

Derpå stemte generalforsamlingen om formandens beretning. På nær en, som undlod at stemme, kunne alle godkende formandens beretning.

 3. Kassererens beretning

Kassereren Jan Spohr (NA13) kunne meddele, at foreningen havde et fantastisk flot regnskab, idet den med et overskud på 230.000 kr. var næsten formuende Han tilføjede dog, at overskuddet var opstået, fordi hvidtningen ikke var nået så langt som planlagt.

Derudover bemærkede kassereren, at der var temmelig mange restancer på regnskabet. De skyldtes til dels, at opkrævningerne for 4. kvartal var omdelt for sent, dels at tre huse var voldsomt bagud med kontingentindbetalingerne. Han fortalte desuden, at den store kassebeholdning var blevet flyttet fra en lavt forrentet girokonto til en højrentebankkonto.

Herefter stillede deltagerne spørgsmål til kassererens beretning:

Jette (VA3) ville vide, hvad der var sket med anmodningen på en tidligere generalforsamling om, at bestyrelsen skulle undersøge mulighederne for at betale over PBS. Per Nørgaard svarede, at det havde været undersøgt for nogle år siden, men at det viste sig at være meget dyrt. Jan Spohr lovede, at man ville undersøge det igen.

En anden husejer ville vide, hvorfor bestyrelsen ikke hurtigere overgav restancerne til advokat. Kassereren svarede, at der gik nogen tid med at finde frem til, hvem der egentlig var ejere af husene, og derudover skulle der sendes rykkere ud, når den rette ejer var fundet. Han oplyste, at sagerne med de tre huse, der var i restance nu, ville overgå til foreningens advokat.

4. Indkomne forslag

Bestyrelsen havde modtaget et forslag fra hvidtegruppen om hvidteordningens fremtid, og det blev fremlagt af Knud Erik Hansen (VA21) fra hvidtegruppen. Han indledte med at opridse baggrunden for gruppens opståen: På sidste års generalforsamling havde bestyrelsen anset det for yderst usikkert, om hvidteordningen kunne fortsætte. Generalforsamlingen udtrykte dog et massivt ønske om, at der skulle gøres endnu et forsøg på at bevare hvidteordningen, og et stort flertal tilkendegav, at de var villige til at betale et kontingent på mere end 1.500 kr., hvis det kunne sikre ordningens fremtid. Herefter meldte en række husejere sig til at undersøge mulighederne for at fortsætte hvidteordningen og fremlægge forslag om fremtidig hvidteordning på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 1999. Knud Erik beklagede, at hvidtegruppen ikke havde nået at fremlægge forslaget i efteråret 1999.

Hvidtegruppen består af: Anne Christine Helms (NA6), Knud Erik Hansen (VA21), Tine Ottesen (NA12), Erik Laursen (VL167), Sanne Plicta (VA14) samt Lars Jespersen (SA4) og Per Nørgaard (NA3) fra bestyrelsen.

Knud Erik Hansen fremlagde hvidtegruppens forslag, som var blevet omdelt til foreningens medlemmer sammen med dagsordenen inden generalforsamlingen:

Vi er ved at være igennem den første runde med henholdsvis genkalkning, nedrensning og kalkning samt maling. Der mangler 14 huse, så har alle huse fået en behandling. De tre af de 14 huse er der taget beslutning om på sidste generalforsamling, og de ordnes i øjeblikket/i nær fremtid. Tilbage står så 11 huse, før vi kan gå i gang med en ny runde.

Hvidtegruppen har taget kontakt til en ny murer, som har afgivet uforbindende tilbud på de forskellige typer behandlinger, husene skal have: Genkalkning, nedrensning af enten kalket eller malet hus, nykalkning. Firmaet har 24 ansatte, har erfaring med kalkning (bl.a. af kirker) og mener sig i stand til at ordne en god del huse om året. På baggrund af murerens anslåede priser har hvidtegruppen opstillet en række modeller for, hvad det vil koste at køre ordningen videre. Men først skal restrunden med de 11 huse gøres færdig. Hvis man går ud fra, at ni af husene skal nedrenses og kalkes, og at to af dem er selvkalkere, bliver prisen for restrunden omkring 560.000 kr. I forhold til budgettet mangler vi altså 150.000 kr. for at kunne afholde udgifterne til restrunden.

Vi forudsætter, at restrunden klares og går videre med forskellige modeller for en ny runde/hvidteordning. Ud af de 81 huse er 52 kalket. Heraf mangler tre en nedrensning. Og så er der 29 malede huse.

Det fører for vidt at gennemgå alle modeller og økonomiske opstillinger i dette referat, men kopier af Knud Eriks overhead-plancer kan fås ved henvendelse til Knud Erik.

Udgangspunktet er, at der helst kun skal være fem-seks år imellem kalkningerne af et hus. Forventningen er også, at flere og flere husejere med malede huse, ønsker at overgå til kalk. Derudover er der indarbejdet udgifter til betaling til en konsulent, som skal holde håndværkerne i ørerne og checke det udførte arbejde. (Et tidskrævende arbejde, hvilket ingen i bestyrelsen eller hvidtegruppen ønsker at påtage sig, da det også stiller krav til faglig indsigt, som lægmænd og -kvinder ikke nødvendigvis kan præstere).

Modellerne hviler herefter på forskellige forudsætninger, f.eks. hvor mange år der skal gå, før alle de malede huse er overgået til kalk, om de nuværende selvkalkere bliver ved at kalke selv osv. Modellerne forudsætter, at kontingentet reguleres efter stigningerne i byggeindekset.

Modellerne opererer med kontingenter på mellem 1.000 og 1.525 kr. i kvartalet. De omfatter –udover hvidtning - også udgifter til foreningens øvrige aktiviteter - herunder f.eks. lapning af veje.

Knud Erik rundede af med at konstatere, at generalforsamlingen altså skulle tage stilling til to ting: Gennemførelse af restrunde og principperne for en ny runde for alle 81 huse.

Inden debatten om forslagene gik i gang nævnede Tine Ottesen (NA12), at hun havde undersøgt finansieringsmuligheder for eksempelvis pensionister og andre, der kan have svært ved at betale et højere kontingent. De såkaldte nedsparingsordninger, hvor pengeinstituttet giver husejeren lån med sikkerhed i huset, kan fås hos Tine Ottesen.

Herefter var forslaget til debat:

Minna Jensen (SA17) og Susanne (VA2) sagde tak for forslaget, og udtrykte glæde over, at det så ud til, at hvidteordningen ved hvidtegruppens indsats kunne bevares.

Henrik (NA12) mente, at det ville være en god ide at udbyde dette store arbejde i licitation.

Fru Widding (SA21) tog hul på et mere principielt spørgsmål, idet hun fremhævede, at en tredjedel af husene stadigvæk blev malet, og at nogle med malede huse gerne ville fortsætte med maling i modsætning til kalk. Hun mente, at der var for stor forskel på det, ejere af malede huse økonomisk skulle bidrage med til hvidteordningen i forhold til, hvad det kostede at male et hus. Hertil svarede Knud Erik, at forskellen på kalkning og maling i det nye forslag var omkring 2.000 kr. forudsat, at priserne holdt. Fru Widding fastholdt dog, at nedrensningen og kalkningen af huse var langt dyrere end genmaling af huse, og hun efterlyste en differentieret ordning. Knud Erik svarede, at han godt kunne se forskellen, men at den nye ordning ville udjævne forskellen, jo flere huse der gik over til kalk. Og måske skulle fru Widdings hus ikke nedrenses og kalkes nu - men hvad hvis eventuelt nye ejere ønskede at overgå til kalk? Altså var man nødt til at tænke mere langsigtet.

Jørgen Hansen (VA9) mente, at ideen med en restrunde var god, men at man nok ville opleve, at mange ville stemme imod en ny ordning med et voldsomt forhøjet kontingent. Han mente ikke, at pensionister, som ham selv, kunne klare udgiften. Men han hilste muligheden for "en nedsparingsordning" velkommen.

Jørgen (SA11) sagde, at det var som om, at man var ved at inddele husejerne i dem, der var med i ordningen, og dem der ikke var med. Hvor langt rakte solidaritetsfølelsen? spurgte han. Knud Erik svarede, at frivillighedsprincippet ikke skulle ændres. Man kunne fortsat selv vælge, om ens malede hus skulle overgå til kalk. Per Nørgaard fra bestyrelsen supplerede med at sige, at det hele tiden havde været bestyrelsens holdning, at alle malede huse skulle nedrenses og kalkes, når ejerne ønskede det, og derved udlignedes forskellene over en årrække. Tine Ottesen fra Hvidtegruppen tilføjede, at da de malede huse måske ikke endnu havde fået helt så meget ud af hvidteordningen, kunne man sætte tempoet op hvormed, de malede huse overgik til kalk.

Anna Hansen (SA13) var ikke helt tilfreds, da hun er oppe i en høj alder og først – som hun sagde – kunne forvente, at hendes hus blev ordnet, når hun lå tre meter under jorden. Derfor ville hun gerne vide, om hun selv kunne entrere med en håndværker og herefter sende regningen til bestyrelsen. Dette spørgsmål blev besvaret med et klart nej: At springe over i køen var uacceptabelt, og bestyrelsen kunne ikke påtage sig det økonomiske ansvar for alle mulige slags individuelle aftaler med håndværkere.

Flemming Mørk Hansen (SA17) fremhævede, at det var rimeligt, at der blev lavet en hvidteplan, så hver enkelt husejer kunne se, hvornår vedkommendes hus stod for tur. Per Nørgaard (NA3) svarede, at det skulle der selvfølgelig. Det ville ske, så snart man havde helt konkrete tilbud på de forskellige huse fra mureren.

Herefter blev hvidtegruppens forslag sat til afstemning.

Restrunden med de 11 huse færdiggøres, således at ni huse om nødvendigt nedrenses og genkalkes, og de to malede huse genmales. Dette gennemføres inden for det nuværende kontingent , medmindre en senere generalforsamling beslutter at forhøje kontingentet for at sikre en fortsættelse af hvidteordningen.

Forslaget blev vedtaget med 35 stemmer for og en imod.

Hvidtegruppen arbejder videre med forslag til, hvordan hvidteordningen kan videreføres efter følgende retningslinier: a) En ny runde hvidtning og maling af de 81 huse søges gennemført inden for fire max fem år fra rundens begyndelse, der senest bør være medio 2001 med de mål, der er formuleret under pkt. 1 og 2 i det skriftlige forslag. b) Der arbejdes videre inden for rammerne af et samlet kontingent på 1.050 - 1.500 kr. i kvartalet. c) Der tages endelig stilling til en fortsættelse af hvidteordningen med en ny runde på en senere generalforsamling, eventuelt kort efter sommerferien, hvor der i så fald tages stilling til en kontingentforhøjelse.

Forslaget blev vedtaget med 25 stemmer for, syv imod og en, der undlod at stemme.

 
5. Valg af kasserer

Jan Spohr (NA13) blev genvalgt som kasserer.

 
6. Valg af et bestyrelsesmedlem

John Christiansen (NA29) blev genvalgt.

 
7. Valg af to bestyrelsessuppleanter

Per Nørgaard (NA3) og Henrik Kramer (SA16) blev genvalgt.

 
8. Valg af revisor og revisorsuppleant

Ivar C. Petersen (SA12) og Minna S. Jensen (SA19) blev genvalgt.

Knud Erik Hansen orienterede om ringbanen: Når Øresundsbroen kom, skulle Scandlink ikke længere fragte gods på ringbanen. Det var besluttet, og pengene var også bevilget til, at S-togene skulle køre på ringbanen også. Derved skabtes bedre forbindelse mellem Hellerup, Vanløse, Valby og Sydhavnen, ligesom der blev bedre forbindelser mellem Metro og S-bane. Planen var, at der skulle være fem minutters drift, og at de første tog kørte på strækningen i 2005, måske før.

Det, der umiddelbart berørte Trekanten, var den foreslåede station ved Harrestrup - der hvor ringbanen mødtes med S-banen Høje Tåstrup - Valby. Tanken var, at befordring fra stationen kun skulle være en mulighed for gående og cyklister.

Fra salen blev der udtrykt bekymring om, hvorvidt stationen alligevel ville tiltrække øget biltrafik gennem kvarteret. Knud Erik svarede, at man i givet fald kunne overveje parkeringsrestriktioner, men at sådanne kunne risikere at medføre andre problemer.

 
10. Eventuelt

Hagen Højer Kristensen (SA4) orienterede om historiegruppens arbejde med udgivelsen af bogen "100 år og et kvarter" i anledning af foreningens 100 års jubilæum sidste år. Bogen var svulmet op undervejs, og var nu på 240 sider. Den forventedes at blive trykt i slutningen af marts.

Jette (NA20) Bad om, at udhængsskabene blev repareret. Derudover oplyste hun, at hendes murer havde indhentet tilbud fra et teglværk om udformningen af en matrice til rygsten. Rygstenene, der ligger på taget af vores huse, var nemlig udgået. En matrice ville koste 10.000 kr. – og herefter ville en sten koste omkring 100 kr. Generalforsamlingen bifaldt initiativet og opfordrede Jette til at gå videre med sagen.

Det diskuteredes, hvilke oplysninger, der kunne lægges ud på foreningens hjemmeside. F.eks. referater af bestyrelsesmøder? Formanden konstaterede, at det ville være problematisk, da bestyrelsens referater indeholdt følsomme oplysninger om f.eks. husejere i kontingentrestance. Men han lovede, at bestyrelsen ville overveje, hvad der kunne lægges ud på siden.

Jens Glastrup (NA6) foreslog, at der bliver lavet en matrice eller to til støbning af beton-pæle til stakitter. Også han blev kraftigt opfordret af generalforsamlingen til at gå videre med sagen.

John Christiansen oplyste om, hvor der kunne købes nye "gamle" dørhåndtag.

Henrik Kramer opfordrede foreningens medlemmer til at lægge alle disse - og mange flere - oplysninger på hjemmesiden under "Markedspladsen", hvor der også kunne lægges købs- og salgsannoncer.

 
Referat v/Charlotte Henriksen (NA7)