Høj sol, saftige æbler og most i spandevis
Solen brød frem bag regnskyerne ved 10-tiden, netop som æblepresseriet
skulle igang. Snart ankom de første Trekantsborgere med trillebøre og
sække fyldt med æbler, og så var vi i gang. Æblerne blev skyllet,
skåret i halve og kørt gennem kværnen. Så blev æblemosen hældt i
pressen, og ned i skålen flød den skønneste æblesaft. Den skulle lige
sies, og så var det ned i flaskerne, der stod parat.
Solen skinnede på efterårshaven på Nordre Alle´7, hvor æblepresseriet
foregik denne lørdag i oktober. De små unger tullede rundt og åd sig
en æblemavepine til eller plaskede med vand. De store børn havde godt
fat i æblepressen, som skulle drejes rundt og rundt, og de voksne sang
"Æblemand, kom indenfor".
Ja, en herlig dag, hvor bedsteforældre på besøg fra Jylland viste
københavnerne arbejdsvejen, og hvor vi fik presset mindst 150 liter
most. Uhmm.
Se flere billeder fra dagen her.