Kompostering.
Hvad kan komposteres:
Vegetabilske madrester (dog kan bananskræller og appelsinskræller ikke anbefales, da de er kraftigt overfladebehandlede med giftstoffer), Majskolber, nøddeskaller og avocadostene komposteres for langsomt. Kom ikke kødrester i.
Blomster og potteplanter (også rene planterester fra haven, dog ikke grene, kviste og meget græs). Gerne nedfaldsfrugt.
Kaffegrums og teblade.
Komposteringen går hurtigt, hvis der tilsættes kompost-orme. De formeres hurtigt op.
De kan afhentes (hos Ivar) efter aftale på Søndre alle 12.
Kompostbeholdere kan fås som lukkede eller åbne beholdere. De lukkede beholdere holder på plantenæringssaltene, men gør jorden meget kraftig som jord til potteplanter, så den skal blandes med alm jord. Beholderen leveres her:
Link til bestilling af København kommunes gratis kompostbeholder. Der følger en lille spand med til opsamling under køkkenvasken. Du får den leveret. Her er både tlf.nr og e-mailadresse:
Center for Miljø og Affald
Du kan også selv lave en åben beholder, fx lavet af brædder til en firkantet beholder.
Her vil regnvandet udvande plantenæringsstofferne, men nedbrydningen er stadig god (med kompostorme).
En færdig kompostbeholder til samling kan købes for ca 100 kr.
Den grønne affaldsspand bruges stadig til grene, græs og andet sværere nedbrydeligt materiale.
Afklippet græs kan også bruges til at lægge under hækken, som ukrudsbekæmpelse.
Miljøfordele ved kompostering:
Du sparer benzin/diesel og arbejdstid ved affaldstømninger. Du kan måske klare dig med en mindre affaldsbeholder (billigere). Du får gratis jord med gødning til dine planter.